Udfordring 1: De rige bliver rigere, og de fattige bliver flere

Ifølge den klassiske markedsøkonomi vil markedet regulere sig selv, og i balancen mellem udbud og efterspørgsel vil markedet selv skabe de rette priser på alting. Også lønningerne vil indrette sig efter udbud og efterspørgsel, og således vil der altid være både arbejde og løn til alle, og priserne på varerne vil indrette sig, så alle kan få mad, tøj, husly etc.

Men sådan går det ikke i virkeligheden. I stedet bliver de rige rigere, og de fattige bliver flere.

Læs mere om markedsøkonomi her: http://en.wikipedia.org/wiki/Market_economy

Et selvorganiserende system

En fri markedsøkonomi er det, der kaldes et selvorganiserende system. Selvorganiserende systemer findes alle mulige steder, fx er naturen og de enkelte biotoper selvorganiserende systemer, og kulturen, fysikken og internettet er selvorganiserende systemer.

Læs mere om selvorganiserende systemer her: http://en.wikipedia.org/wiki/Self-organization

Selvorganiserende netværk

Selvorganiserende systemer, hvor aktørerne udveksler ting med hinanden og dermed bygger forbindelser til nogle, men ikke til andre, kan beskrives som selvorganiserende netværk. Disse selvorganiserende netværk har en ganske speciel struktur. De er såkaldte skalafri netværk.

Når markedsøkonomien er selvorganiserende, har markedet en skalafri struktur. Dette er blevet påvist i bl.a. dette studie: Emergence of Scale-Free Networks in Markets http://people.unipmn.it/scalas/TsengPaper.pdf

Det, at økonomien er et skalafri netværk, forklarer, hvorfor pengene ikke automatisk bliver jævnt fordelt i markedsøkonomien, men at de rige bliver rigere.

Det er lettest at forstå, hvad skalafri netværk er, ved først at forstå, hvad de ikke er.

I det efterfølgende skal vi derfor kigge på tilfældige netværk (som ikke kan beskrive økonomien), og dernæst på de skalafri netværk.

I naturen er der masser af eksempler på selvorganiserende systemer. Her sort sol i Danmark.

Foto: Christoffer A Rasmussen, Creative Commons

Tilfældige netværk

I tilfældige netværk er nye forbindelser mellem aktørerne, som navnet antyder, tilfældige. Den enkelte aktør har ikke nogen præference i forhold til, hvem man etablerer en forbindelse til.

Fordi forbindelserne er tilfældige, er det også tilfældigt, hvor mange forbindelser hver enkelt aktør ender med at få.

Læs mere om tilfældige netværk her:
http://en.wikipedia.org/wiki/Random_graph
http://mathworld.wolfram.com/RandomGraph.html

Skalafri netværk

I virkelighedens verden er det ikke tilfældigt, hvem vi ønsker at være forbundet med. Vi har det, der på engelsk hedder preferential attachment og vil helst være forbundet med dem, der er mest populære i forvejen. Dvs. dem, der har flest forbindelser i forvejen. Dette giver de såkaldte skalafri netværk, som har en ganske speciel struktur:

Når et skalafri netværk vokser, får dem med flest forbindelser endnu flere, og netværket beholder strukturen:

Læs mere om skalafri netværk her: http://en.wikipedia.org/wiki/Scale-free_network

Økonomien som skalafrit netværk

Når økonomien er et selvorganiserende skalafrit netværk, betyder det, at investorer og penge søger derhen, hvor der er flest investorer og penge i forvejen. Skattelettelser og dermed flere penge til de rige giver altså ikke arbejde og flere penge til de fattige. I stedet bliver de rigeste rigere, og de fattige bliver flere. Enhver anden udvikling skal skabes ved hjælp af politik.

Folk med penge arbejder ikke for at skabe arbejde til andre, de arbejder for at tjene flere penge til sig selv. Dette er ikke i sig selv dårligt, det er blot fejlagtigt at tro, at flere penge i toppen af samfundet og økonomien ”af sig selv” medfører flere jobs og dermed lønninger og penge i bunden.

Tværtimod er den naturlige mekanisme, at pengene i toppen vil blive placeret der, hvor man får mest afkast med mindst bøvl, dvs. man vil foretrække at investere i maskiner, robotter, intelligent teknologi eller blot værdipapirer og fast ejendom frem for mennesker.

Den demografiske udvikling

Klodens befolkning er i dag på cirka 7 milliarder mennesker. Frem til år 2050 forventes det, at klodens befolkning stiger til 9 milliarder mennesker. Dvs. at vi bliver 2 milliarder flere på planeten i løbet af de næste 35 år. Flertallet af disse vil blive født i den fattigste del af verden, og klodens ressourcer vokser ikke tilsvarende.

Hvis de rigeste bliver rigere, hvorfor bliver de fattige så flere?

Der er to årsager til, at en skalafri global økonomi skaber flere fattige. Den første handler om den demografiske udvikling, den anden handler om, at middelklassen forsvinder.

Middelklassen forsvinder

De rigeste skal nok sørge for at sikre sig den mængde ressourcer, de har brug for og lyst til. Hvis de ikke nedsætter deres forbrug, men måske ligefrem øger det, bliver der endnu mindre tilbage til resten.

Middelklassen og de fattige samt ekstra 2 milliarder fattige skal altså deles om endnu mindre end i dag, og derved bliver der flere fattige.

Middelklassens forsvinden forstærkes desuden af den teknologiske udvikling, som er beskrevet i udfordring 2.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *