Grøn udvikling

Ud over miljøet i al almindelighed er det især grøn arkitektur, som Danmark 2030 handler om. Af gode grunde har det været vanskeligt at finde egnet billedmateriale af fremtidens grønne byggeri, men der er alligevel en del eksempler på nettet - hovedsageligt af ting, der slet ikke er bygget endnu.

Det ubetinget fedeste projekt, jeg har set - ikke mindst fordi det er så smukt - er Green School på billedet herover, som er udviklet af det danske arkitektfirma 3xN. Det er endnu kun på projektplanet, men ligner faktisk det, jeg havde i tankerne, da jeg skrev om Go Global Residences. (Hvis du klikker på billedet, kommer du til 3xN's website.)

Crown Plaza Copenhagen Towers

Et andet fremtidsbyggeri, som rent faktisk eksisterer, er hotellet Crown Plaza Copenhagen Towers, som er så miljømæssigt bæredygtigt, som det har kunnet lade sig gøre i 2013.

Udefra kan det ikke ses direkte, men alle vinduer, møbler, affaldsløsninger, energiforbrug, madspild, vandforsyning etc. er blevet gennemgået og vurderet ud fra miljøhensyn fra det tidligste stadie på tegnebrættet, allerede inden hotellet blev bygget. I praksis har man ikke altid valgt den absolut mest miljørigtige løsning, for det skulle også kunne bære økonomisk. Men hver eneste beslutning har inkluderet en afvejning af, hvordan man fik absolut mest miljø for pengene.

Hotellet er et godt eksempel på, hvordan idealisme, miljøhensyn og sund forretning går hånd i hånd. - Stor tak til direktør Allan L. Agerholm for rundvisningen og den spændende samtale.

Vertical farming

Mange af fremtidens grøntsager vil blive dyrket i byerne, og her er en række billeder af, hvordan det formentlig kommer til at se ud. - Wikipedia om samme emne.

Verticalfarm.com - en organisation, der arbejder for sagen.

I Milano er man ligefrem gået i gang med at bygge en lodret skov! - Snyd ikke dig selv for billedserien.

Herunder er to gode videoer om emnet, men ellers skal du bare google "vertical farming", så skal du bare se løjer...

Hvilke tips har du til en grønnere verden, og har du nogle gode links?

Fortæl gerne om konkrete initiativer til en grønnere og mere bæredygtig verden.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *